Leg

Leg

For at forstå hvorfor og hvordan man laver digitale, inkluderende lege, kan det være interessant også at forholde sig til leg som begreb. Du kan her læse om leg som begreb, og hvilke aspekter af leg, det er centralt at forholde sig til fra et inklusionsperspektiv.

Hvordan skal leg forstås?

Leg hos børn er drevet af et biologisk indbygget system. Det er et system, der gør, at det er sjovt at forbedre sig, at forstå ting omkring sig og at forstå sig selv.  

Selvom børn ikke leger for at lære eller udvikle sig, er det alligevel det, der sker. Legen er en øvebane for udvikling af sociale kompetencer og et naturligt grundlag for generel læring. Bl.a. understøtter legen træning af sociale og kommunikative færdigheder som dialog, imitation, turtagning, forestillingsevne, forståelse af forløb mm.

Fællesskaber og relationer styrkes gennem leg. Børnene har noget fælles at være sammen om, og derfor kan legen være en god måde at få de børn med i fællesskabet, som ellers kan have svært ved at indgå i relationer. Legen er med andre ord en god arena for at udvikle kulturen for det inkluderende fællesskab i SFO’en.

Vurdér legens karakter

Legens karakter afgør forudsætningerne for at deltage for det enkelte barn. Du skal derfor altid overveje, hvordan legen understøtter det enkelte barns behov. Fx er legen:

  • Stor eller lille
    • Hvad er muligheden for fordybelse, hvad er støjniveauet og forudsigeligheden?
  • Åben eller lukket
    • Kan reglerne bøjes og ændres eller er legen rammesat?
  • Selvstyret eller voksenstyret
    • Er det børnene, der sætter rammerne eller en voksen?
  • Fysisk eller stillesiddende
    • Er der mulighed for at bevæge sig undervejs, eller kræves der ro?

Leg og inklusion

Der kan være visse udfordringer forbundet med at se leg som arena for inklusion. For børn, der har sociale eller adfærdsmæssige vanskeligheder (fx med diagnoser som autisme eller ADHD), kan det være en udfordring at indgå i nogle legeaktiviteter. Mange lege foregår nemlig intuitivt, impulsivt og ustruktureret.

Det stiller særlige krav til børnenes evne til at foretage en social tolkning. For at legen fungerer, skal børn ofte kunne kommunikere tanker og forventninger, hvilket fx kan være svært for børn med kognitive funktionsnedsættelser. Det er netop her, at digitale redskaber tilbyder en række muligheder, der kan skabe øgede deltagelsesmuligheder og støtte.

 

Den voksnes rolle i inkluderende lege

Hvis du ønsker at understøtte inklusion af det enkelte barn, er du nødt til at være meget bevidst om din egen rolle. Forskning i leg som middel til inklusion viser, at inklusion kan være vanskelig, hvis legen gennemføres med direkte voksenstyring. Du må derfor overveje, hvordan du støtter barnet uden at styre legen. Du kan indtage en af følgende fire positioner:

  • Pædagogisk personale går foran barnet: Barnet bliver præsenteret for det digitale redskab og vejledt i, hvordan det skal anvendes.
  • Pædagogisk personale går ved siden af barnet: Barnet bliver støttet i sin anvendelse af teknologien, men vejledt i mindre grad.
  • Pædagogisk personale går bagved barnet: Barnet anvender teknologien uden vejledning og støtte, men med bevidstheden om, at den voksne er der.
  • Pædagogisk personale er ikke til stede: Barnet styrer selv, hvordan anvendelsen af det digitale redskab foregår, evt. sammen med andre børn.

Print eventuelt figuren og diskutér med dine kollegaer, hvordan man bedst indtager de forskellige positioner.

Mere viden

Gravesen, David Thore (2016): Pædagogik i dagtilbud

Karoff, Helle Skovbjerg (2013): Om leg: Legens medier, praktikker og stemninger

Karoff, Helle Skovbjerg (2013): Børns stemmer - om at inddrage børn i dataproduktion

Vestergaard, Vitus (2012): Kommunikation med børn: Leg, læring og medier i et produktperspektiv

Johansen, Stine Liv (2014): Børns liv og leg med medier

KL, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling samt Digitaliseringsstyrelsen (2015): Forskning i praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring