Virtual reality
Virtual reality (VR) betyder virtuel virkelighed og er animeret eller videooptaget indhold, der vises på skærm i et brille-headset. Det visuelle indhold er koblet sammen med bevægelsessensorer og ændrer sig, alt efter i hvilken retning man bevæger headsettet. I 80’erne og 90’erne var VR også en populær teknologi. Dengang var computerens regnekraft bare for svag til at kunne gengive indhold, der var overbevisende nok, til at teknologien kunne få sit gennembrud. Den regnekraft er i dag en realitet, og VR fik i 2016 sit store kommercielle gennembrud.
Foto: Flickr.com
Leg med VR
Virtual reality giver følelsen af at være et andet sted. Man kan fx ‘besøge’ Grand Canyon eller Machu Picchu eller opleve animerede dinosaurer, som var man der selv.
Det er særligt koblingen mellem det digitale (video, billed og lyd) og det fysiske (bevægelse), der gør VR interessant, og som lægger op til at bruge det i leg.
Foto: Flickr.com
Produkter
Det bedste VR-udstyr er dyrt. Det drejer sig bl.a. om systemerne, ‘Oculus Rift’ (op mod 20.000 kr.), Samsungs Gear VR (5-6.000 kr.) og HTC VIVE (ca. 15.000 kr.). Heldigvis går udviklingen hurtigt, og der kommer løbende nye produkter.
Man kan dog også bruge sin smartphone (hvis den har bevægelsessensorer, hvilket er normalt i dag). Hertil kan man for ca. 100 kr. købe et sæt ‘Google Cardboard’. Det er simpelthen bare en stykke pap med et par plastiklinser i, som man folder rundt om sin telefon og sætter op til øjnene.
Prøv fx apps’ne ‘Jaunt VR’ eller ‘DinoTrek VR’ med Google Cardboard.
Digital leg
Digital leg er en samling af viden om, metoder til og vejledning i hvordan du kan bruge leg med teknologi til at styrke inkluderende fællesskaber.
Om projektet
Projektet er gennemført af Socialt Udviklingscenter SUS i samarbejde med Billund, Favrskov, Høje-Taastrup og Kolding Kommuner med støtte fra Ole Kirk’s Fond.
Tak til
SFO’erne fra Vorbasse, Hejnsvig, Mølleholmskolen, Dalby, Munkevænget, Skovvangskolen, Lilleåskolen og Ulstrup.