Smart boards og projektorer
Projektorer har i dag ikke bare et ’output’ men også et ’input’ i form af en sensor (et lille kamera), der registrerer bevægelser dér, hvor projekteringen falder. På den måde kan man, på det man kalder smartboards, ’trykke’ på det billede, der projekteres, og dermed kan man interagere med projektorens computer.
Leg med smartboards og projektorer handler om at bruge skærmens store flade. I stedet for en lille skærm som på fx en iPad, lægger de store skærme op til fælles aktivitet - og de er gode til at synliggøre børns evner.
Foto: smarttech.com
Smartboards
I næsten alle klasselokaler er der i dag et smartboard. Det er oplagt at inddrage dem til leg. Sæt fx en iPad til og leg på den store flade -- eller brug den til at vise, hvad børnene har lavet.
Foto: Alexandra.dk
Interaktive gulve
Teknologien gør det muligt at interagere med et billedindhold via bevægelser på en projektering – fx på et gulv. På den store flade er det nemmere være flere, der interagerer med spillet på samme tid, og interaktionen bliver mere fysisk end normalt. Det kan bl.a. gøre børnenes roller og evner mere synlige for hinanden.
Et eksempel på sådan en løsning er Wizefloor, som er en projekter med med tryksensor koblet til en computer, som afspiller spil, opgaver og lege, der kræver bevægelse og samarbejde.
Digital leg
Digital leg er en samling af viden om, metoder til og vejledning i hvordan du kan bruge leg med teknologi til at styrke inkluderende fællesskaber.
Om projektet
Projektet er gennemført af Socialt Udviklingscenter SUS i samarbejde med Billund, Favrskov, Høje-Taastrup og Kolding Kommuner med støtte fra Ole Kirk’s Fond.
Tak til
SFO’erne fra Vorbasse, Hejnsvig, Mølleholmskolen, Dalby, Munkevænget, Skovvangskolen, Lilleåskolen og Ulstrup.